
Rosé - Carignano & Alicante Nero - Toscana, Italien
Lavet på 80 % Carignano og 20 % Alicante Nero (Grenache). Den klare most er presset af Carignano-druerne og hele klaser af Alicante Nero har macereret i denne most i 12 dage og har tilført vinen farve. Gæret uden tilsætning af gær og efterfølgende modnet 6 måneder i cementtanke. Flasket uden klaring eller filtrering.
En anderledes rosé. Minder i duft og smag om en mellemting mellem en orangevin og en rosé. Duft af abrikos, rabarberkompot og alteabolsjer. Smagen domineres af jordbær, ribs, tranebær - god fylde og eftersmag. Let løftet syre - som i en cider eller sour ale.