Om HAANDPLUK

HAANDPLUK er et lille garageprojekt drevet af en drøm om at gøre det gode liv i Klitmøller og Thy endnu bedre. En drøm om unikke produkter gjort tilgængelig i en lille, lykkelig flække på kanten af verden.

HAANDPLUK kaffebar er frisklavet kaffe fra enten espressomaskine eller aeropress samt te to-go. Al kaffe er fra det danske mikroristeri The Coffee Collective, mens al te er fra det lille italienske tehus BLEND.

HAANDPLUK delikatesse fører et lille, men skiftende, udvalg af kaffe, te, chokolade, øl og ost fra nogle af de mest ambitiøse producenter fra Danmark og resten af verden.

HAANDPLUK er kvalitet i højsædet, passion for den store smagsoplevelse, den lille forkælelse og det gode liv i små fantastiske mundfulde.