Høgelundgaard, Høgelundgaard Mejeri 29 kr / 100g

Prisvindende blåskimmel med knas

Høgelundgaard er helt sin egen og en prisvinder. Mest på grund af kontrasten mellem skimmel og den bemærkelsesværdige smag af sød frugt. Prikker let på tungen og har sprøde proteinkrystaller. Blåskimmelosten fremstilles i små ostekar af uhomogeniseret mælk og kendetegnes ved den rustikke overflade med blåsort, hvid, rød og brunlig skimmel. Skimlen og den afbalancerede, søde frugtsmag giver en hidtil uset kontrast og en intens smag, som har indbragt Høgelund Mejeri i Sønderjylland flere priser.